Tirsdag den 26 gik så turen til København, hvor jeg overnattede efter et besøg på rederiet i Hammerensgade, og tidligt næste
morgen gik turen til Værløse, som var den militære lufthavn. Her traf jeg sammen med Kaj Pedersen, som skulle være sejladsleder, og jeg skulle så være hans assistent, altså oplæres i det at være islods,
hvor vores opgave var at lede rederiets skibe ind gennem drivisen, der lå i et meget bredt bælte ud for Østgrønland. Lodsningerne skulle foregå fra fly, og vores base var Mestersvig ved Kong Oscars Fjord, hvor der var anlagt
en landingsbane, nede ved havnen. Oppe i fjeldene lå Minebyen, hvorfra de udvandt zink og blymalm, der af JL-skibene blev sejlet ned til Holland, hvor blyet blev udvundet. Flyvepladsen blev ledet af en stationsleder, der havde en flok arbejdere til at
udføre forefaldende arbejde. Min kilde til denne beretninger er en dagbog, jeg førte vedrørende vore flyvninger, isobservationer samt den hjælp vi ydede til skibene. En mere detaljeret beskrivelse af mine oplevelser i Mestersvig,
kommer sikkert på et senere tidspunkt
Flyvevåbnets C-54 (DC 3) var blevet lastet med forsyninger, herunder proviant, som vi skulle bruge,
til der kom skibe med yderligere forsyninger op. Der var stillet et par sæder op i flyet, hvor Kaj og jeg kunne sidde. Vi lettede fra Værløse kl. 9.10 og kursen blev sat op mod Island, hvor vi kl. 15.35 landede i Keflavik, som var den amerikanske
militære lufthavn. Overnattede på basens hotel, hvor jeg havde værelse lige ud flyvepladsen, og der var masser at se på, da der hele tiden ankom nye fly, mens andre lettede. Det var hovedsagelig militærfly, så det var svært
at løsrive sig fra al denne aktivitet og komme til køjs. Næste morgen lettede vi før kl. 9, fløj hen over de islandske jøkler inden kursen blev sat over mod Østgrønland. Her fløj vi op langs den
imponerende Liverpool kyst inden vi kunne dreje ind gennem Kong Oscars Fjord og kort tid efter lande i Mestersvig, hvor der var anlagt runway i det flade morænelandskab, hvor der tidligere var en gletsjer. Der blev så travlhed for stationens personale
med at få flyet losset, så det kunne komme tilbage til Keflavik. Kaj og jeg fik åbnet sejladslederhuset, fik pakket ud og ellers få styr på tingene. Oppe i Minebyen var Nyholm boss, og han inviterede os op til middag, som vi med
glæde tog imod. Vel tilbage gik vi i gang med at få strøm til vores hus ved at starte generatoren, hvilket ikke var helt let, men så lånte vi midlertidigt en akkumulator. Det var dog ikke for at vi kunne tænde lys, thi
det var der nok af, da solen skinnede døgnet rundt.
Rederiet havde forsynet os med en rød jeep, som naturligvis blev kaldt Jeepa Dan, og
efter morgenmaden gik vi i gang med at klargøre den med både vand og bremsevæske. Vores elsystem fik vi ligeledes ordnet, hvorefter vi gik i gang med at rengøre hus og garage, og næste dag gik vi i gang med at male vinduer og
lakere døre, også andre vedligeholdelsesarbejder blev fuldført. Næste dag var det søndag, som blev holdt delvis fri til tur op til elvene i fjeldene. Der kom request fra Nella Dan om isrecco, så den gik vi i gang med
at planlægge. Catalinaen var endnu ikke ankommet, så vi bestilte minens fly, for de havde nemlig en to-motores Dornier, som vi kunne bruge for regning af KGH. Vi lettede kl. 10.12 og fra Kap Simpson fløj vi stik øst. Iskoncentrationen
var omkring 8-10, altså meget tæt is, og isen bestod af store flager, der af strømmen blev ført sydpå. 110 sømil (sm) ude fandt vi iskanten, og den fulgte vi i ssv-lig retning, til vi var ud for Turner Island, hvorfra
vi satte kursen in mod Scoresby Sund, et meget stort fjordsystem. Her fandt vi en del sejlbare render med en koncentration (conc) på 4-7 helt ind til landvandet, som strakte sig fra Turner øen og op til Kap Tobin, et 3-4 sm bredt bælte.
Inde i fjorden lå polar og vinterisen stadig helt ud til Kap Brewster. Vi fortsatte op langs Liverpool-kysten, hvor isen stadig lå i et 2-13 sm bredt bælte. Undervejs havde vi haft radiokontakt med Nella Dan, så skipperen kunne få
et indtryk af forholdene, men vi vurderede, at mulighederne for at få et skib af Nella Dans type ind mod Turners ø var ret gode. Kl. 16.17 landede vi igen i Mestersvig, hvor Catalina 861 var landet ved 13-tiden. Vores flyvetid var 6t05m. Dette
var så min første flyvning på isrecco, og det havde været en stor oplevelse. Vi var derefter henne og hilse på besætningen fra Catalinaen, som fremover ville blive vores daglige arbejdsfæller. Det blev naturligvis
også fejret med en dåseøl, som havde overvintret, men smagen var dog ikke særlig god, da man stadig brugte dåser, der var lavet af tin, der afgav smag til øllet. Vi så frem til at skibene ville bringe friske forsyninger.
Næste dag, tirsdag den 3. juli, fortsatte vi med at male og lakere, mens vi ventede på melding fra Nella Dan, der lå ude ved iskanten med tæt
tåge. Kl. 16.15 meldte Nella Dan, at tågen var ved at lette, og de ville gerne, at vi kom ud og kiggede på forholdene. Vi lettede kl. 17.45 med Dornieren, fløj ned langs Liverpoolkysten til Scoresbysund og derfra ud mod Nella Dan,
som lå i ret svær is conc. 9. Vi gik helt ned i højde med skibets navigationstønde, og her fik vi et godt indtryk af, hvad skipperen kunne se fra den højde, kun kompakt is så langt øjet rakte. Skibet var omgivet
af mellemstore flager, men fra vores højde kunne vi se, hvorledes skibet kunne komme frem ved at skubbe til flagerne og komme hen i retningen af mere åbent vand. Vi var i direkte radiokontakt med skipperen der sad oppe i navigationstønden
hvorfra han kunne manøvrere sit skib. Alle rederiets skibe var forsynet med en sådan navigationstønde. Nella Dan skulle dog kæmpe sig 16 sm gennem denne svære is, inden den kom ind, hvor der var en meget mindre conc hvor den
ville få forbindelse til landvandet ved Kap Brewster. Da vi kunne se, at alt gik som det skulle returnerede vi til Mestersvig, hvor vi landede kl. 22.20 efter en flyvetid på 4t 20m. Herefter var det på tide at få noget at spise, så
der blev åbnet et par dåser fra vores righoldige lager af konserves.
Onsdag den 4. juli fortsatte vi arbejdet med at vaske ned indendørs,
male og lakere døre og vinduer og tagrenden blev ligeledes renset. Dagen igennem var vi i forbindelse med Nella Dan hver anden time, men de havde hele dagen havde haft tæt tåge med max 50 meter sigt og isconc på 8-9, men de arbejde
sig langsom indefter. Hos os blæste det fra nord, overskyet med lavthængende skyer, så der var ingen muligheder for flyvning. Flyvepladsen blev ledet af en stationsleder, der havde nogle arbejdere til at udføre arbejdet med at vedligeholde
og drive den lille lufthavn desuden var der både telegrafister og meteorolog. Torsdag nåede Nella Dan helt ind til fastiskanten ved 15-tiden og lå lige syd for Kap Tobin, og de målte istykkelsen til 1,2 meter. Vejret var blevet meget
bedre med letskyet til skyfrit vejr, og vi fortsatte arbejdet med vedligeholdelse af vore huse. Dette arbejde fortsatte også fredag, da en lang isrecco måtte udsættes på grund blæst og overskyet vejr, men det klarede dog op hen
under aften. Nella Dan lå fortsat ved iskanten nede ved Kap Tobin. De nordøstlige vinde var vi ikke så glade for, da de fik isen til at pakke sammen.
Lørdag den 7. juli blev catalinaen gjort klar til en lang isrecco for regning KGH, og vi lettede kl. 10.45 og satte kursen nordpå til slædepatruljen Sirius’ base Daneborg, hvor vi foretog et drop af post til slædepatruljens
folk. Det var en stor oplevelse at flyve op langs kysten, hvor jeg kunne genkende mange af stednavnene fra alle de grølandsbøger jeg havde læst, og som var skrevet af slæderejsende lige fra Knud Rasmussen til Ejnar Mikkelsen. Når
vi fløj med catalina var vores pladser agterude i blisteren, hvorfra der var god udsigt i alle retninger, og vi var forbundet med intercom, så vi kunne følge kommunikationen om bord, og vi kunne desuden få oplysninger om vores position
og kurser fra navigatøren. Her sad vi så og tegnede vore iskort, iført varmt tøj, for der var koldt ude i blisteren. I blisteren var der også en lille tragt på en slange, der førte ud i det fri, og her kunne vi
lade vandet, når det blev nødvendigt. Efter hver flyvning udfærdigede vi et meget omfattende telegram med alle vor observationer til KGH, som så kunne videregive dem til skibene. Vi kunne på denne flyvning konstatere, at fastisen
stadig lå langs kysten op til 7 sm øst for Bontekoe og Hold with Hope, og i Fosterbugten var fastisen endda meget solid. På grund af lave skyer og tåge blev observationerne dog noget sparsomme, men vi kunne da konstatere at iskanten
gennemgående lå 150 til 160 sm øst for kysten, og nord for 75° var conc 9 til 10 med mange store flager og ismarker. Dette var altså hvad vi senere kunne forvente af is nede på vore breddegrader. Der var endnu ingen tegn
på afsmeltning fra fjordene oppe omkring Nordostrundingen, hvor vi landede efter en flyvetid på 8t 30m. På Station Nord fik vi en meget fin modtagelse, de var jo ikke så vant til at få gæster fra Danmark. Basen og vejrstationen
blev forsynet fra Thule airbase, og disse forsyninger kom med amerikanske fly. Basen havde nemlig stor betydning især for amerikanerne på grund af de vejrdata, som de indsamlede, men også den civile luftfart, havde stor gavn af de meteorologiske
data, de indsamlede. Det var også helt rart at få en middag, der ikke kom ud af en konservesdåse.
De næste to dage var vejret
for dårligt til isrecco, så vi fik lejlighed til at se os grundigt rundt på Station Nord, som er en militær station beliggende på Prinsesse Ingeborg Halvø i Kronprins Christians Land i det nordøstlige Grønland
på position 81°36' Nord 16°40' Vest. Station Nord er den nordligst beliggende fast bemandede lokalitet på Grønland kun 924 km syd for Nordpolen og 1700 kilometer nord for polarkredsen. Området er et kommunefrit område
under Grønlands Nationalpark. Længere mod nord ligger kun de arktiske forskningsstationer Brønlundhus og Kap Harald Moltke ved Jørgen Brønlund Fjord i Pearyland. Stationen er en af fire permanente bosætninger i nationalparken,
de andre er Mestersvig, Danmarkshavn og Daneborg.
Stationen virkede som nødflyveplads og vejrstation for amerikanske fly stationeret på
Thule Air Base, og senere for civile fly på polarruterne. Den daglige drift af stationen blev varetaget af Grønlands Tekniske Organisation (teletjenesten). Station Nord blev i øvrigt nedlagt som civil station i 1972, men genopstod som militær
station i1975. I de mellemliggende år havde stationen henligget ubeboet. Der er 35 bygninger og en 1800 m lang landingsbane. Den daglige drift af stationen varetages nu af fem mand rekrutteret blandt forsvarets tre værn. Men i 1962 var der betydelig
flere. Tjenesten på Station Nord er under normale omstændigheder på 26 måneder. Stationen kan kun nås med fly, da isbarrierer blokerer søvejen. Sirius-patruljen der har hjemsted i Daneborg anvender Station Nord til støtte
under patruljering i Nordøstgrønland. Stationen anvendes desuden af forskere, som indgangsportal til videnskabelige ekspeditioner i Nordøstgrønland.
Tirsdag den 10. juli lettede vi igen kl. 11.30 og fløj ud til iskanten, der lå på 00, 3 østlig længde. Vi fortsatte ned til Danmarkshavn, hvor vi også foretog et postdrop, inden vi genoptog isrecco.
Drejede igen ind mod land og landede på vandet ved Daneborg, hvor vi snakket med slædefolkene og medtog en af Siriusfolkene inden vi satte kursen hjemover via Loch Tyra og ind gennem Sofia Sund for at bedømme isens beskaffenhed i fjordene.
Vi landede i Mestersvig kl. 20.30. Vi havde kunnet observere, at der nu var gang i sagerne, og i mange af fjordene i vort område var afsmeltningen i gang med mange revner.
Onsdag fortsatte vi med vedligehold i letskyet vejr og for torsdag planlagde vi en båke og fjordrecco, som dog blev aflyst på grund af tåge, som senere gik over i regn. Catalinaen fik hentet en Siriusmand på
Ella Ø, da han også skulle på ”tandlægebesøg” til Reykjavik. Vejret var heller ikke egnet til isrecco fredag, men sidst på dagen kunne catalinaen dog afgå til Island med ”tandlægegaster”
og for reparation af deres radar. Selv om vi udførte mange vedligeholdelses arbejder, brugte vi også mange timer på at drage ud i fjeldene på nogle meget spændende ture, for at kigge på de mange kløfter med rivende
strømme, og nu begyndte de mange blomster også at komme frem i tusindvis. Vi medbragte lange stager på disse ture, så vi ved hjælp af dem kunne springe over de mange vandløb nede i morænelandskabet. Kaj havde en
forkærlighed for at trille store sten ned ad skråningerne.
Lørdag startede med lørdagsrengøring i huset, men vi havde
bestil Dornieren til den tidligere planlagte båke og fjordrecco. Vi lettede kl. 14.33. Fjordisen fra Kap Simpson lå ret solid helt ind til Menander øerne, men den første tværgående revne i fjordisen så vi inde ved
Archer øerne og en lidt mindre ved Ramsskær. Langs Scoresby Land og ind til Segelselskabets Fjord var der en del landbræk samt en del afsmeltning fra de mange elve. Længere inde var isen i det store hele brækket op med store
tværgående revner, samt stor afsmeltning og landbræk. Endnu længere inde i fjordsystemet ved Narhval Sund og Kempe Fjord var der så godt som isfrit, og her fik vi også et godt kig på den imponerende Ella Ø,
der var en af baserne for Sirius. I Vega Sund var isen brudt op, men jo længere østpå vi kom desto mere fast og solid blev isen. Ude ved Nordenskjolds Ø var der svær vinteris med mange polarisflager. I hele Foster Bugt var der
også meget svær vinter og polaris, mens Sofia Sund så ud til at være isfri. Syd for Bontekoe øen var der et 2 sm bredt landvand med conc 6-7. Vi landede igen kl. 17.43 efter 3t 10m flyvetid. Hele dagen havde det været skyfrit
med en svag vind fra SØ. Det havde været en meget spændende flyvning, og med dornieren kunne vi gå helt ned, så vi kunne bedømme isens kvalitet. Det havde også været en stor oplevelse at flyve rundt i fjordsystemet
i det område vi benævner Staunings Alper, nogle imponerende fjelde.
Søndag holdt vi fridag, og den blev benyttet til en lang tur op
i fjeldene med de mange slugter og rivende vandløb, og nu var der også rigtig gang i den overvældende blostervækst. Var også sammen med besætningen fra catalinaen i deres hus, der blev kaldt ”Terningen”. Mere
vedligehold mandag, men tirsdag var vi oppe i minebyen for at få et bad. Her havde de en isbjørneunge gående, som grønlænderne fra Scoresbysund, havde forsøgt at sælge, efter de havde skudt moderen. Det slap de
dog ikke helt billigt fra. Onsdag var vi med på en tur op til Daneborg med forsyninger, og vi havde et ophold på ca. en time inden turen gik tilbage til Mestersvig. Men allerede kl. 16.56 startede vi igen på en langrecco, som varede 9t 10
m. Allerede næste dag var vi igen på en længere isrecco for norske Polarbjørn, som skulle ind til Scorebysund med forsyninger. Flyvetid 8t 25m. Det var mange og meget spændende timer, vi tilbragte i flyene.
Da vi endnu ikke havde fået skib ind, kneb det med brændstof til catalinaen, og vi blev derfor nødt til at tage en tur over til Reykjavik fredag den 20. juli.
Vi landede efter en flyvetid på 3t 50m, men undervejs havde vi da også foretaget isrecco, hvor vi fra Kap Brewster fløj i SØ-lig retning og observerede mange sejlbare render, selve iskanten lå ca. 85 sm ud for Kap Dalton, og
iskanten fortsatte sydover i samme afstand fra kysten, hvor isconc var omkring de 6. Efter landing i Reykjavik kl. 15.44 kørte vi ind til byen, hvor vi fik værelser på byens gamle fornemme hotel Borg i byens centrum, og til aften fik vi
en rigtig god middag, og piloterne fik en fest ud af det. Næste dag var rundt for at kigge på byen, og vi besøgte også rederiets agent for at hæve penge. Her i Reykjavik var det nærmest hedebølge, så vi nød
tilværelsen, men kl. 14.18 lettede vi igen med kurs mod Mestersvig, hvor vi landede kl. 18.46. Isen lå stort set som den foregående dag.
Søndagen
holdt vi fri, indtil der kom et ønske fra Polarbjørn om isrecco, de lå nede ved Kap Brewster ved Scorebysundfjorden. Han kunne ikke komme videre, da vinden havde drevet isflager og marker sammen, så han ikke kunne komme op mod Kap
Tobin. Vi lettede kl. 19.15, men det var helt tydeligt, at vi ikke kunne hjælpe ham, men vi lovede at komme ud næste dag. Vi landede igen kl. 22.45, men vi havde dog også observeret at den stride blæst fra øst var begyndt at
brække isen op i Kong Oscars Fjorden helt ud til Drømmebugten. Mandag morgen kl. 8.53 fløj vi så med dornieren ned til Polarbjørn. Isen lå stadig tæt helt op til Kap Tobin. Den store ismark, som lå helt ned
til Kap Brewster så dog ud til at ville slippe i løbet af et par timer, så vi bad Polarbjørn selv holde øje med udviklingen og gå op langs vestkanten af ismarken, når det blev muligt. Vi fløj derefter ind
til Scorebysund, hvor Nella Dan lå, og de meddelte, at de ville være udlosset næste dag. Vi fortsatte op langs Liverpool Land til Bontekoe for at foretage en fjordrecco. I Sofia Sund var isen brækket ud til Robertsons Ø, Vega
Sund ud til Kista Ø, så den stride østenvind havde alligevel haft en god virkning, så det ville ikke var længe, inden fjordene kunne besejles. Landede igen kl. 13.03 efter 4t 10m flyvetid.
Senere kørte vi ud i terrænet med Jeepa Dan, men kom ud i et sumpet område, hvor Kaj tidligere havde siddet fast, men med hjælp fra stationens Unimoc kom vi fri igen, hvorefter
stationslederen inviterede på middag, da han fyldt 37 år. En meget fin fest. Vejret var for øvrigt også fint med skyfri himmel og svag vind. Næste dag fik vi en meget kraftig føhnvind som fik temperaturen op på 19°.
Det var i øvrigt altid en fornøjelse at blive inviteret til middag på stationen, som kunne byde på mange herligheder.
Onsdag
den 25. juli fløj vi med dornieren på Isrecco for Polarbjørn, som var afsejlet fra Scorebysund kl. 13.30, og vi fik han lodset ud, hvorefter han kunne klare sig selv. Vi var en tur inde over land, hvor vi kiggede efter moskusokser, og vi
fandt da også et par flokke, men ellers fortsatte vi med isrecco nordpå til Foster Bugten, hvor isen efterhånden var ret rådden. Vi landede kl. 21.o6 efter flyvetid på knap 7 timer. Vi havde inviteret familien Nyholm på
brunkål, selv om det blev lidt sent, men det tog vi os ikke videre af, da det jo var lyst døgnet rundt. Nyholm var leder af minen, som nu kørte på sidste vers, men man var begyndt at søge efter mineraler længere inde
i landet ved nogle store gletsjer. Kl. 11.22 landede flyvevåbnets C-54 med Eske Bruun, som skulle på inspektion. Vi lettede med catalinaen kl. 17.10 lastet med cement og nogle arbejdere, der skulle til Daneborg for at udføre en del anlægsarbejder
for Sirius. Vi kunne observere at landvandet nu bredte sig fra Foster Bugt og ned i sydøstlig retning, og nu var Kejser Frantz Josephs Fjord og Vega Sund sejlbare. Allerede kl. 23.46 startede vi igen catalinaen og fløj på en langrecco ud
over isen for at undersøge iskoncentrationerne, som i det store hele lå på 7-9, men med store sejlbare render. Ude ved iskanten søgte vi efter steder, hvor det hvorfra det ville være bedst at gå ind med skibene for at
forbindelse til renderne. Helt oppe fra Bass Rock og ned forbi Kap Brewster var der sejlbart landvand. Vi landede igen i Mestersvig kl. 7.33, hvorefter vi gik i gang med at udfærdige det omfattende telegram, hvorefter skibene selv kunne tegne deres iskort.
Derefter kom vi endelig til køjs, og vi sov da også lige til kl. 17.
Jeg døjede fortsat med ondt i halsen, så lørdag
var jeg var oppe hos Nyholm for at blive penslet i halsen og fik da også nogle penicillinpiller. Kl. 11 landede c-54 igen med flere materialer og arbejdere til Daneborg, og så fik catalinaen travlt og foretog tre flyvninger op til Daneborg, og
jeg tog med på den sidste for at foretage isrecco, men isen var i det store hele uforandret, da det var rolige vindforhold. Søndagen tilbragte jeg i sengen for at slippe for det fordømte halsonde. Sidst på dagen kom der regn, og derfor
blev ankomsten af et charterfly udsat. Vi gik i gang med at lave iskort. Mandag regnede det hele dagen og alle flyvninger blev udsat, og det vejrlig fortsatte også om tirsdagen. Om aftenen var vi inviteret til spisning og badning i Minebyen, og hen ad
midnat begyndte det at klare op. Onsdag var det heldigvis skyfrit, men runwayen havde fået så meget regn, at fly ikke kunne lande. Vi spiste hos stationslederen, hvorefter vi kørte op til Minebyen, hvor der film. Der kom telegram om, at
Varla Dan var afgået København.. Torsdag var alle flyvninger stadig aflyst på grund af runwayens tilstand, så vi kørte ud for at tilse havnebåkerne ved Nyhavn, så vi var klar til at modtage skibe. Fredag var jeg
igen hos lægen oppe i minebyen, men nu var der heldigvis både solskin og varme.
Runwayen var igen brugbar, så kl. fire om morgenen
landede charterflyet fra Island, og med det var vores kontormand Hans Mathisen, direktør Brinck og chefredaktøren fra Berlingske, Therkild, der var på kort besøg. Flyet havde også havnearbejdere med, som skulle laste skibene.
Charterflyet lettede igen kl. godt 6, hvorefter Kaj, Mathisen og jeg vandrede op til minebyen, hvor vi blev godt beværtet. Sol og dejlig varme. Om søndagen modtog vi det første telegram fra Varla Dan med deres position, hvorefter vi planlagde
isrecco, som dog måtte opgives på grund af optrækkende uvejr. Inden uvejret lukkede flyvepladsen, nåede Cat 862 dog at lande med ny flybesætning med skipperen POL, desuden kom også stabschefen fra Grønnedal og operationsofficeren
fra Værløse på besøg. Ved 17-tiden kom stormen med nordlig vind samt regn. Oppe over 1000 fod var der sne. Vi var ret bekymrede for den kraftige vind der kom fra NØ, for den ville få isen til at pakke sammen, også
ind mod kysten. Mandag var vejret stadig dårligt med kuling fra NØ, så vi kørte op til minebyen, hvor vi fik fat i noget træ, så vi kunne lave skodder til vores hus. Telegram fra Kista Dan, som nu også var ved at
være oppe ved iskanten. I sejladslederhuset fik vi besøg af den nye chefpilot (POL) samt stabschefen til kaffe, og de inviterede os til fødselsdagsfest i Terningen.
Tirsdag den 7. august lettede vi med cat 862 kl. 8.16 for at flyve op til Daneborg med vore gæster, vejret artede sig dog således, at vi ikke kunne komme længere end til Trail øen. Vi fløj i stedet ind
til Siriusbasen på Ella Ø, hvor vi landede kl. 9.21. Her beså vi så basen og husene, som Sirius benyttede og vi var også lidt rundt på klippeøen, hvor det var muligt. Vi afgik igen kl. 15.47 og landede en halv time
senere i Mestersvig. Efter den smule jeg fik set af isen, skønnede jeg, at iskoncentrationen var betydelig mindre end vi havde frygtet efter stormen. Kaj var blevet hjemme, og da forholdene tillod det, startede han med Dornieren kl. 15.20 ud mod Varla
Dan og Kista Dan.. Der blev fundet tilstrækkelig med render der førte ind mod Scoresbysund, så Kista kunne sendes ind. Men da der ikke var landvand op langs Liverpoolkysten, fik Varla besked på at fortsætte nordpå langs
iskanten. På grund af vejret fik Kaj ikke sigtet Varla Dan, så de returnerede til Mestersvig, hvor de landede kl. 20.10. Om aftenen havde vi besøg af flyverne i sejladslederhuset. Nu var vi jo så heldige at have Mathisen, som tog sig
af forplejningen, når vi var ude at flyve.
Onsdag var der regnbyger og lave stratusskyer hele dagen. Varla Dan stævnede stadig nordpå
ude ved iskanten mens Kista Dan var kommet velbeholden til Scoresbysund. Kl. 13.52 afgik catalinaen til Reykjavik med vore gæster, mens vi afgik på isrecco med Dornieren kl. 16.37 for at assistere Varla Dan. Fra Bontekoe øen gik vi ud i
østlig retning, hvor vi observerede en del sejlbare render, men længere ude blev conc helt op til 9-10 med mange store marker og isflager. På grund af de lave skyer lå vi med flyvehøjder mellem 400 og 1500 fod, men alligevel
blev det kun til sporadiske kig ned gennem skyerne. Varla Dan blev ikke observeret, så vi returnerede og landede igen i Mestersvig kl. 20.37. Torsdag var vejret uændret, og der var ingen tegn på opklaring. Varla Dan meddelte, at de var gået
ind i isen, hvor de lå i en stor våge, hvor der var roligere end ude i frit vand. C-54 var lettet fra Island, men måtte vende om på grund af runwayens tilstand i Mestersvig
Fredag regn det meste af dagen, dog med nogen opklaring over kysten hen mod aften. Skibene melder om fortsat tæt tåge. Varla Dan lå fortsat i sin våge, mens Thala Dan fortsatte op langs iskanten
for at komme op til Varla. Her på stationen fik vi besøg af en drivvåd Oluf Jensen, som var spadseret herned fra minebyen på 2 timer. Han kom til hægterne igen efter at have fået noget tørt tøj på samt
et par snapse, frisk sællever og en middagssøvn. Kørte ham senere tilbage til minebyen, hvor vi så også fik os et slag billard. Lørdag var det heller ikke flyvevejr, men Thala Dan var gået ind i isen og havde kurs
op mod Bontekoe. Varla Dan fortsat ude i nærheden af iskanten. Der var således ikke meget vi kunne gøre, så Mathisen benyttede lejligheden til at gå ud til nogle elve for at fange laks til vores middagsbord. Dornieren var kommet
af sted til Malmbjerget, hvor den landede efter flere forgæves forsøg. Vi sendte telegram til catalinaen om at returnere til Mestersvig. Fra Narsassuak lettede et islandsk fly for at foretagen en isrecco af hele østkysten op til Station
Nord.
Søndag fik vi opklarende vejr, og catten afgik Keflavik for at flyve til Daneborg og derefter Mestersvig. Dornieren var vejrfast på
malmbjerget så vi på et tidspunkt stod uden flymulighed, men den kom dog tilbage sidst på eftermiddagen. Ved 20-tiden landede NED med cat 861, de samlede deres ting sammen, tankede op og gjorde klar til at flyve tilbage til Keflavik med Jens
fra Sirius, som skulle under lægebehandling. Jeg tog også med for at foretage isrecco undervejs. Mandag morgen landede vi i Keflavik kl. 0.32 efter en mellemlanding i Reykjavik for at sætte Jens af. Undervejs havde vi været ude ved
Thala Dan, men der var meget dårlig sigt, så vi var ikke til særlig megen hjælp. På Keflavik aftalte vi afgang til Station Nord senere på dagen, hvorefter vi fik os en lille en på øjet.
Afgang fra Keflavik kl. 17.53 med ny besætning under FL1 Willumsen. Fra Isafjord fløj vi mod Kap Brewster og derefter langs kysten op mod Station Nord. Der var nu igen
landvand fra Kap Tobin op til Gael Hamkesbugten, og det skulle således være muligt at få Thala Dan op til Daneborg. Thala Dan var i løbet af dagen lodset ind til Fosterbugten af Kaj, der havde været ude med Dornieren. Nord for
Daneborg var det ret meget underskyet, men det blev dog observeret at isen bag Store Koldewey var brækket op og lå med conc på 7-8. Fra Danmarkshavn gik vi over land og var inde og se på Lambertsland, hvor Brønlunds grav findes.
Fra København havde vi medbragt en mindetavle, som gerne skulle sættes op ved graven. Mindetavlen var skænket af Knud Lauritzen. Vi forsøgte flere gange senere at lande på stedet, men til sidst valgte vi at droppe mindepladen
fra luften, og den blev senere sat på plads af siriusfolkene. Vi var også inde for at kigge på Romer sø og Centrumsøen i Kronprins Christians Land, hvor vi skulle udlægge depoter til Sirius i de tidligere norske fangsthytter.
Tirsdag morgen kl. 2.38 landede vi Station Nord efter samlet flyvetid på 8t 45m, og vi havde haft fint vejr hele vejen. Herefter fik jeg travlt med at sende telegrammer til diverse myndigheder. Det islandske fly holdt der stadig, og jeg aftalte med dem,
at de på deres returrecco med SOLFAXI skulle følge iskanten, når de senere på dagen igen fløj sydpå.
Vi lettede
igen kl. 15.37 og fløj op til Brønlundfjorden, hvor vi landede kl. 17.o1. her gik vi så op til Siriushytten, hvor vi udlagde forsyninger til den kommende vinter. Brønlundfjorden er en sidefjord til Independence Fjorden i Peary Land,
og det er den nordligste af Siriushytterne. Disse hytter, som blev anvendt af Sirius, var alle gamle norske fangsthytter, og det var meget spændende at besøge disse steder. Her oppe i det yderste nord, var der ikke en isflage at se, og det omgivende
landskab var helt uden sne, hvilket sikkert skyldtes det meget tørre klima. Kl. 20.19 lettede vi igen, fløj rundt i området ude ved kysten og landede igen to timer senere på Station Nord, hvor vi fik noget at spise samt kaffe. Næste
dag var der både sne og tåge, så der blev ingen flyvning, og vi fordrev tiden med billard. Landskabet i dette område var ikke særlig spændende, da det var fladt morelandskab der lå op til Flade Isblink. Torsdag var
der stadig sne og tåge, men hen under aften klarede det noget op, så vi lettede kl. 22.58 og fløj over til Romersø, men landing var ikke mulig på grund af lave skyer og nyis. Fløj videre til Centrumsø, hvor vi
landede lidt over midnat og udlagde depot til Sirius. Efter denne operation fløj vi videre til Lambert Land, for vi ville gerne have afleveret mindepladen ved Brønlunds grad, men her var landing også umulig på grund af isflager og
nyis, så vi vendte tilbage til Station Nord, hvor vi fik sovet. Efter at have fået noget at spise lettede vi igen kl. 15.13 og fløj langs kysten ned til Danmarkshavn. Inde i Dovebugten ved de mange småøer, var der kun lidt is,
men længere ude i bugten omkring conc 8, men det ville være muligt at besejle Danmarkshavn ved at følge kysten rundt i bugten. Fortsatte ned til Haystack og langs Hochstetter Land ned i bugten, der var conc 6-9 men med mange render conc
2. Nede ved Kap Broer Ruys 11 sm fra land fandt vi Thala Dan, og han fik lodshjælp i en times tid, da et par store isflager havde spærret hans adgang til landvandet. Herefter fik han mine meldinger om isforholdene, så han selv kunne fortsætte
sejladsen videre nordpå. Vi landede i Mestersvig kl. 23.33 efter at have fløjet i 8t 20m. Herefter var der flere timers arbejde med at skrive telegrammer og tegne iskort, og kl. 5 var vi nede og se Varla Dan og Anita Dan komme ind til Nyhavn,
hvor de ankrede op. Herefter gik vi til køjs og sov lige til kl. 11, men allerede kl. 13 lettede vi igen med DO-28 for at gå til assistance for Kista Dan, der lå nede ved Kap Swainson ved Scorebysundfjorden, og da de var kommet godt ind
i isrenderne fløj vi ud til Frida Dan, der lå 34 sm vest for Kap Brewster. Landede igen kl. 17.35. Kl. 19 var vi oppe i Minebyen med Jeepa Dan for at køre gæster ned til havnen, hvor de skulle ud for at bese Thala Dan samt have et
par cocktails, inden vi sejlede over Anita Dan, der bød på middag, og det blev der en rigtig god fest ud af, og vi nød i særlig grad den gode middag med masser af kød og friske grønsager. Lastningen af skibene var i
fuld gang fra de fyldte pramme, der af motorbåde blev slæbt ud til skibene. Det blev meget sent inden vi kom til køjs søndag morgen. Det med tiderne kunne godt være lidt vanskeligt, da det jo var lyst døgnet rundt. Kl.
13 var vi til søndagsmiddag om bord på Anita Dan, Hamburgryg med grøntsager, som vi senere omdøbte til husmoderens fridag, for alle, der havde mulighed for det, var i land for at udforske den grønlandske natur, og denne ret
kunne koksmaten selv lave mens kokken holdt fri. Efter middagen lavede vi en sightseeing tur til flyvepladsen og Minebyen, hvor vi spiste middag om aftenen. Aftenkaffe om bord på Thala Dan.
Mandag den 20. august sagde vi farvel til Anita Dan inden vi med DO-28 fløj på isrecco til Kista Dan, der var kommet op til Kap Topham på Liverpoolkysten, og senere ud til Frida Dan. Som gæster
på flyveturen havde vi Capt. Møller Pedersen og 1. stmd. Sørensen fra Varla Dan. Landede igen kl. 14.30, hvor Mathisen havde lavet frokost til os og vore gæster. Senere fik vi et bad på Varla Dan, og kaffen fik vi om bord på
Thala Dan hos Capt. Nielsen, som også havde sin kone med på rejsen. Tilbage i sejladslederhytten serverede Mathisen en romgrog fra den 90 procent Lemon Harth. Det var stadig flot vejr og vi sov godt.
Tirsdag den 21. august var vi ude ved Thala Dan for at sige farvel, og de afsejlede kl. 13.15, mens vi spiste middag om bord på Varla Dan, som derefter gik længere ind og begyndte at losse
forsyninger til Stationen og Minebyen. Vi fik også vort grej bragt i land, kørte hjem med de friske forsyninger, som blev lagt på plads. Der var lave skyer og tåge, så det var ikke muligt at flyve. Nella Dan afgang nede ved Kap
Tobin, og ude ved iskanten var Magga Dan gået ind, og dermed havde vi 7 JL-skibe i området. Status var nu at Kista Dan var ankommet Ella Ø via Kong Oscars Fjorden, Anita Dan og Thala Dan var udsejlet i SØ-lig retning, Nella Dan arbejdede
sig op langs Liverpoolkysten, mens Frida Dan og Magga Dan arbejdede sig ind mod Kap Topham. Tilbragte en rolig aften hjemme i sejladslederhuset.
Onsdag
ankom Kista Dan til Nyhavn kl. 01. Senere på morgenen meldte Nella Dan, at de lå nede ved Kap Wardlaw, men på grund af svær isgang kunne de ikke komme videre. Anita Dan og Thala Dan lå ude i nærheden af iskanten, mens Magga
Dan og Frida Dan lå i nærheden af Kap Gregg. Der var regn og slud samt nordlig kuling ude i området. Om bord på Varla Dan måtte de indstille losningen ved 17-tiden på grund af svær dønning. Kl. 22.45 var Anita
Dan ude af isen og en time senere var også Thala Dan ude. Vi var dog ret bekymrede for Nella Dan, der var i drift med isen
Næste morgen var
det stadig ikke muligt at flyve, så vi talte koncentrat op nede på havnen, hvorefter vi gik i gang med at male inde i sejladslederhuset, og vi påbegyndte også pakning af gods, der skulle sendes hjem med skib. Nella Dan meldte at de
lå i svær ispres ned ved Kap Wardlaw, og kl. 20 meldte Capt. Pedersen, at isen havde grebet fat i roret med så stor kraft at styremaskinen var vredet af fundamentet, at skibet var under hårdt pres og blev drevet ned mod Carlsbergfjorden.
Ved 22-tiden var presset dog slækket noget, maskinfolkene havde fået styremaskinen bakset på plads, så det igen var muligt at styre skibet. Magga Dan og Frida Dan var begge i drift langs Liverpoolkysten
Fredag var Nella Dan fortsat under stærkt ispres nede ved Kap Fletcher med fare for at blive presset ind i Carlsberg fjorden, mens Magga Dan og Frida Dan var i drift ude ved Kap Brewster, og
inde ved Ella Ø afventede Kista Dan isrecco for at kunne sejle op til Daneborg. Der var stadig en nordlig kuling med sne og slud med lave skyer. Kl. 11.26 til 12.21 gik vi på vingerne med catalinaen for at yde assistance til Nella Dan, men måtte
vende om ved Kap Brown på grund af ringe sigtbarhed og meget lave skyer Ankomsten af et ventet charterfly blev udsat på grund af vejret.
Lørdag
lå Nella Dan på samme plads nede ved Carlsberg Fjord, men nu var ispresset aftaget, og der var ikke længere overhængende fare for skibet. Magga Dan lå nede i Scorebysund Fjorden i svær is. Frida Dan lå stadig ude ved
Kap Brewster og Kista Dan afventede stadig isrecco. Kl. 14 var Varla Dan tillastet ned 2553 tons zinkmalm. Hen under aften forventedes der en opklaring, og catalinaen blev gjort klar. Kl. 13.26 kunne vi lette og i første omgang gik turen ned til Nella
Dan i Carlsbergfjorden, men her var der kun at afvente, at isen ville sprede sig med den aftagende vind. Herefter fløj vi coastwise nordpå mod Daneborg. I Foster Bugt kunne vi observere god slæk i isen, og derfor sejlede Varla Dan ud gennem
Sofia Sund for at udnytte denne slæk, da de afsejlede kl. 20.50 fra Nyhavn. Da sigtbarheden efterhånden forsvandt landede vi igen i Mestersvig kl. 18,29. Om aftenen spiste vi om bord på Kista Dan.
Søndag den 26. august skulle catalinaen på depotudlægningstur til Hvalrosodden, og her tog jeg med, mens Kaj ydede assistance til skibene med Dornieren. Fra Kap Borlase Warren til
Shannon øen i den nordlige Hochstetter Bugt i Shannon Sund op til Haystack var der masser af åbent vand med conc fra 1-3, mens der nord for Haystack op til Besselfjorden var conc omkring de 8 dog med tegn på at isen snart ville slække
op. I den vestlige Dove Bugt fandt vi conc 1-4 mens conc øst for Orienteringsøerne var 7-8. Med andre ord var der ret gode muligheder for besejling af Danmarkshavn. Vi landede en lille km syd for Siriushytten i Dovebugten, hvorefter vi fik forsyningerne
bragt i land og med en kærre trukket det hele op til fangsthytten, hvor det hele blev lagt på plads. På hjemvejen var vi rundt Varla Dan, men på grund af begyndende tåge kunne jeg kunne fortælle ham, at de kunne fortsætte
i SØ-lig retning, da der i den retning fandtes mest slæk vand, og der blev observeret isrender med conc 1-4. Iskanten observeret på 7154n 1610v og 7146n 1735v. Vi var startet fra Mestersvig kl. 9.07 landede Hvalrosodden kl. 1327 med afgang
igen kl. 15.58. Landede i Mestersvig kl. 20.51. Samlet flyvetid 7t15m. Fik en gang kold kylling ved hjemkomsten, hvorefter der blev skrevet telegrammer. Kaj havde været nede ved Nella, Magga og Frida Dan og for dem alle var ispresset aftagende, men der
var endnu ingen mulighed for at arbejde sig nordover. Hen under aften var der opklarende vejr, og der viste sig åbninger fra Kap Biot og ned mod Kap Wardlaw.
Mandag arbejdede Magga Dan sig op mod Kap Tobin, mens Frida Dan var på vej op mod iskanten, og de fik besked på at gå op mod iskanten på 7133n 1730v, hvor Varla Dan var gået ud kl. 15. Nella Dan havde i dagens løb
arbejdet sig ind mod Kap Biot, hvor den afventede at isen skulle slække op. Kista Dan lå stadig i Nyhavn. Fra morgenstunden tegnede vejret fint, men kort tid efter sank skyerne ned til omkring 1000 fod. Fra Minebyen meddelte de, at deres flyveplads
lukkede på grund af tåge og sidst på eftermiddagen blev også Mestersvig nødt til at lukke helt ned. Kaj og jeg benyttede os af lejligheden til at køre op i Minebyen for at få et bad, mens Hans Mathisen blev hjemme,
da han havde fået en maveforgiftning.
Tirsdagen startede med tåge og lave stratusskyer, men en opklaring ventedes senere på dagen,
så vi fortsatte med vores malerarbejde samt andre huslige pligter. Kaj tog med DO-28 ned til Magga Dan og fortsatte derefter ud mod Frida Dan, men blev kaldt tilbage til Mestersvig, hvor der var tiltagende tågedannelser. Ved 20-tiden ankom Nella
Dan til Nyhavn, og vi var om bord på Kista Dan, hvor vi planlagde onsdagens isrecco.
Onsdag var det rimeligt flyvevejr, og Kaj tog på isrecco
med catalinaen op til Danmarkshavn og med om bord på denne flyvning var også de to kaptajner, som hermed selv kunne danne sig et indtryk af isforholdene. Jeg selv tog med DO-28 på isrecco for Frida Dan, og med om bord havde vi 1. styrmand
fra Kista Dan og 2. styrmand fra Nella Dan. Lettede kl. 11. Fra Kap Simpson fløj vi op til Kap McClintock og derfra ud mod Frida Dan på pos. 7134n 1803v. Vi fik ledt Frida Dan ind i isen med besked om at sejle ind mod Kap McClintock. Ude ved Frida
Dan fik vi imidlertid svære overisninger på vingerne, og vi kunne ikke komme op over skyerne, hvilket gav sved på panden til piloten, så vi satte straks kursen ind mod kysten, hvor temperaturen var højere, og efterhånden
røg isen også af vingerne uden at anrette skader. Magga Dan lå nede ved Kap Brewster med masser af åbent vand, så de ønskede ikke isrecco, og allerede ved midnatstid var de ude ved iskanten og kunne sejle sydover. Vi fortsatte
vores flyvning ind gennem Scoresby Sund til Sydkap og Malmbjerget, hvor man havde fundet andre mineraler og nu var i færd med at beregne, om det kunne betale sig at udvinde disse. Vi fik også øje på en lille flok moskusokser. Vi landede
i Mestersvig kl. 15.25, og de to styrmænd havde heldigvis ikke opdaget, at vi havde haft problemer med overisning af vingerne. Kl. 20.30 var hele luftgruppen og vi selv inviteret ud Nella Dan til middag samt rundvisning på skibet. En rigtig god
aften som vi sluttede derhjemme med en nightcap inden vi fandt køjen.
Torsdag kom med klart og skyfrit vejr fra morgenstunden og catalinaen gik
på depotudlægning fra Daneborg, mens Kaj og jeg tog på isrecco med DO-28 for Frida Dan der lå 6 sm øst for Kap Mackenzie, desuden fik vi et kig på Foster Bugt for Kista Dan og Nella Dan, som var afgået fra Nyhavn
kl. 5 om morgenen, men der var stadig ingen landvand fra Broer Ruys og nordpå. Frida Dan blev lodset op mod render, der havde forbindelse til den sydlige Foster Bugt. Landede igen kl. 16.25.
Fredag fløj vi fra Minebyen kl. 6.10 med DO-28 for at assistere Magga Dan og Frida Dan med isrecco. De arbejdede sig op mod slækken, der strakte sig fra Kap Mackenzie i SØ-lig retning. Fik ledt
begge skibe ind i Foster Bugt. Var derefter oppe ved Nella Dan og Kista Dan, der lå lidt norden for Broer Ruys bag nogle meget store ismarker fra fastisen. Fik ledt dem op i en rende ved Arundels Ø, men de måtte flere steder afvente, at
et par store ismarker skulle drive fra hinanden, men de ”puslede” med det. Landede igen i Minebyen kl. 10.10. Kl. 20.30 ankrede Frida Dan op i Nyhavn og kl. 21 ankrede også Magga Dan i Nyhavn. Det havde været klart vejr og solskin hele
dagen.
Lørdag den 1. september meldte Kista Dan, at de var ankommet til Daneborg kl. 10.05 og Nella Dan ønskede yderligere isrecco nordpå,
og de lå ved Borlase Warren med conc 4-6, en koncentration der strakte sig op til Bass Rock, i Hochstetter bugt var der kun conc 1-2. I Shannon Sund var der landvand helt op til Haystack, hvorefter der var svær is med conc op til 9, dog med sejlbare
render mellem de store flager eller ismarker. I Dove Bugt og op til Danmarkshavn fandt vi conc 4-7. Efter disse meldinger til Nella Dan returnerede vi til Minebyen og landede kl. 18.20, hvor vi så også var heldige at blive inviteret på frikadeller,
inden vi vendte tilbage til sejladslederhytten for at skrive telegrammer.
Søndag var der igen langrecco til Dove Bugt med DO-28, afgang kl. 8.30.
Nella Dan behøvede assistance gennem det vanskelige stykke oppe ved Haystack og op gennem Store Bælt, som var farvandet inden for Store Koldewey. Nella Dan kom igennem og DO-28 kunne vende hjem. Spiste til frokost på Frida Dan, hvorefter
vi kørte turister op til elven, og til aften var der middag om bord på Magga Dan med gæster fra Frida Dan og Minebyen. Nella Dan ankom til Danmarkshavn kl. 19-30
Mandag var der isrecco for Frida Dan med afgang med DO-28 kl. 10.25. Fra Kap Mackenzie og ud mod iskanten som var ude på 1730 v.lg.. Der var områder med conc 8-9, men nu var det hovedsageligt kun mindre isflager, og på
de sidste 50 sm var isbæltet meget åbent. Landede igen kl. 14.00. Frida Dan var afgået Nyhavn kl. 10 via Sofia Sund.
Tirsdag pakkede
vi kasser til hjemtransport, for nu var det ved at være slut for denne gang, Thala Dan ville være det sidste skib, og der var kommet telegram fra rederiet, at jeg skulle mønstre der om bord som 2. styrmand. Vores motorbåd Vippa Dan
blev sammen med kasserne lastet om bord på Magga Dan, der afgik kl. 15 og de sejlede ligeledes ud via Sofia Sund. Kaj fløj med catalinaen på isrecco for Kista Dan op til Daneborg, og skibet afgik kl. 18 sydover mod Foster Bugt. Efter hjemkomsten
blev der igen skrevet telegrammer og tegnet iskort.
Onsdag var der isrecco med cat 862. Afgang kl. 14.47, for at betjene Magga, Frida, Kista og Thala
Dan, hvor sidstnævnte var kommet ind i en slæk SØ af Kap Wardlaw med conc 3-4 så ingen problemer der. Landede igen kl. 19.39.
Torsdag
fløj Kaj på isrecco med Dornieren fra morgenstunden, men et lavtryk passerede området mellem kl. 2 og kl. 11, men han måtte vende om på grund af vejret og meget ringe sigtbarhed. Efter middagstid var der ønske fra Kista
Dan om isrecco og kl. 14.05 afgik vi med DO-28 fra Minebyen, hvorefter der blev givet assistance til Kista Dan og Magga Dan, der gik ud gennem Davy Sund. Thala Dan ankom Nyhavn. Landede igen kl. 16.35 i Minebyen, og om aftenen var vi inviteret til stor afskedsmiddag
hos Stationslederen. Næste formiddag tegnede vi iskort og senere havde vi kapt. Hans Nielsen og hans kone til frokost inden vi begav os ud på en travetur i området. Om aftenen var vi inviteret til middag om bord på Thala Dan.
Fredag den 8. september forlod jeg sejladslederhuset og tog ud til Thala Dan, hvor jeg blev mønstret som overtallig 2. styrmand, og dermed var det slut for
mit vedkommende i Mestersvig, og et par dage efter sejlede vi ud af Kong Oscar Fjorden, og dermed kunne jeg så selv opleve issejladsen ud til iskanten. Vi sad fast nogle enkelte gange, hvor vi så også havde besøg af en isbjørn,
der kom hen til skibssiden. Efter alle skibe var ude fløj Kaj hjem med catalinaen.
For at se billeder: Google: picasaweb Anker Rønberg