Efter ti års forløb var jeg så tilbage på søfartsskolen
i Kogtved, hvor jeg skulle afløse Jim Loft, som for øvrigt var blevet gift med Knud Lauritzens datter Lise. På skolen var der kommet en ny forstander, en tidligere politibetjent og leder af søspejdere ved navn Eisfeldt. Det var nok
også de spejdermæssige kvalifikationer, der fik KL til at vælge ham, for det var bestemt ikke noget ønske fra skibsinspektøren Axel Nielsens side. Man tilsidesatte dermed også skolens mangeårige næstkommanderende
Dyhr Nielsen, som både var en dygtig sømand og en fremragende lærer, som alle tidligere elever satte meget højt. Eisfeldt blev efter udnævnelsen udnævnt til kaptajn og forsynet med de fire striber på uniformen, og
for at give ham lidt kendskab til livet om bord i skibene, kom han ud med forskellige af rederiets skibe, hvor han optrådte i fuld uniform, en beklædning, der normalt ikke blev anvendt om bord, medmindre bestemt opgaver krævede dette. Eisfeldt
var ikke lige kaptajnernes kop te.
Min ankomst til søfartsskolen var ikke efter Eisfeldts ønske, da jeg jo var en af
”Peder Husejers” elever, og det fik jeg helt tydeligt at mærke i den kommende tid. Mine opgaver på skolen skulle være at sejle som styrmand på ”Lilla Dan” sammen med Dyhr Nielsen, og det blev min bedste tid dernede.
Ellers skulle jeg deltage i den daglige undervisning, især med undervisning ved bådene, ro- og sejløvelser. Eisfeldt sørgede dog for, at de undvisningsmæssige opgaver blev meget får, så jeg hjalp i stedet de andre
lærere med at rette deres opgaver, samt give en hånd med, hvor det kunne hjælpe dem. Hver dag efter morgenmønstringen var der lærermøde, hvor Eisfeldt udbredte sig om livet til søs, og manglerne hos de unge styrmænd
om bord, hvor han så vidste det fra. På skolen havde jeg fået et værelse oppe ved eleverne stillet til min rådighed, og det var der bestemt ingen stads ved.
De bedste timer havde jeg om bord på Lilla Dan sammen Dyhr Nielsen, hvor vi havde mange dejlige ture i det sydfynske øhav. Om aftenen, når vi lå for anker, havde jeg mange gode samtaler med
Dyhr, som fortalte om livet på skolen under den nye forstander, og det gjorde mig meget ondt at høre, hvorledes Dyhr var blevet en meget bitter mand, og hans sidste år på skolen var bestemt ikke nogen lykkelig tid. Eleverne nød
sejlturene med Lilla Dan, for de sømandsmæssige ting var desværre skåret ned til et minimum, da eleverne selv var med til at bygge det nye bådehus ned ved vandet samt flere andre anlægsarbejder. Derfor var der også
kun få timer ved bådene.
På skolen blev der holdt juleferie, og det blev mig pålagt at blive på skolen
hele ferien som vagthavende officer, men julemaden måtte jeg selv sørge for at lave nede i kabyssen, men først måtte jeg ind til byen for at handle ind. Det var ikke jul, hvor jeg tog på i vægt.. Eisfeldt med familie var
naturligvis også på skolen, og en enkelt gang var jeg da også inviteret til at komme og spise sammen med dem. Efter juleferien, hvor der igen var elever, bad Eisfeldt mig om at trække i uniformen og derefter melde mig hos ham. Det viste
sig, at formålet med uniformeringen var, at jeg skulle tage hans bil og derefter hente datteren inde på gymnasiet. Bilen var en stor klassisk engelsk bil, og ude på forskærmen var der anbragt et flag, rederiets kontorflag, så
på denne måde kunne datteren blive hentet standsmæssigt med uniformeret chauffør, så alle veninderne kunne se det. Det så meget royalt ud.
Efter julen fik vi besøg af skibsinspektøren, og jeg mødte ham på vej op ad trappen til forstanderen. ”Det går jo fint”, sagde han, hvortil jeg svarede, at han nok hellere
måtte tale med forstanderen først. Da han kom ned igen, blev vi enige om, at det nok var bedst, at jeg igen kom ud at sejle, så man kunne udnytte, hvad jeg havde lært om issejlads i Grønland. Nogen tid efter kom så min
afløser, det var Eigil Larsen, han var en Eisfeldts egne drenge i modsætning til mig, og Eigil blev da også senere en rigtig god forstander på skolen. Eigil var en rigtig fin fyr, og jeg var ofte i kontakt med ham, da jeg nogle år
senere var blevet skolevejleder og vi i Esbjerg havde oprettet valgfaget Søfart og Fiskeri. Eisfeldt blev nogle år efter min tid dernede fyret på grund af uregelmæssigheder, og det var godt for søfartsskolen.