Selv om det var sommer, kunne vi alligevel få en hvid jul i Antaktis, også med and og julegaver. Vi var jo under charter fra Australien, og vi sejlede rundt til deres baser med forsyninger, og der blev skiftet mandskab. Under sejlads langs iceshelfen var der et rigt dyreliv og mange hvaler. På et tidspunkt skruede isen omkring os, og vi lå fastklemt i næsten 2 uger, men så spredte isen sig igen, og vi kunne fortsætte sejladsen. Under losning var det mit job at sejle motorbåden og slæbe de store gummipontoner ind til land eller iskanten.
Da sommeren gik på hæld, gik turen tilbage til Melbourne, hvor jeg fik en uges ferie, som jeg tilbragte hos nogle australske venner. Rawling senior havde deltaget i krigen sammen med min onkel Knud, og de havde besøgt os i Esbjerg.
Fra Melbourne gik turen til Freemantle, og derfra videre over det Indiske ocean via Suezkanalen gennem Middelhavet tilbage til Frederikshavn, hvor jeg afmønstrede den 10 maj. Skibet kom i dok inden malmrejserne til Mestersvig, og jeg tog hjem til Esbjerg på Ferie - næsten 5 måneder. I denne ferie mødte jeg Gøsta, som læste til lærer i Esbjerg, og dette møde ændrede min livsbane radikalt, da jeg besluttede at følge hans eksempel, da rederiet var i kraftig tilbagegang, solgte mange skibe og fyrede mange af deres styrmænd.
Det blev en lang og god sommer inden jeg igen mønstrede på "Thala Dan", som dokkede i Aalborg. Denne gang var Vilhelm Pedersen skipper og vi skulle sejle med en fransk ekspedition. Først sejlede vi til Le Havre, hvor vi lastede hovedparten af godset til Dumont d'Urville og en del af ekspeditionsmedlemmerne kom om bord.
Først gik rejsen og til Caribien og den franske koloni Matinique, hvor vi havde tre gode dage så franskmændene kunne se denne franske besiddelse. I Christobal var der også fridag inden vi fortsatte gennem Panamakanalen. Ude på Stillehavet blev kursen sat ned mod Tahiti, som også var en fransk koloni, og det var på vej derned at jeg på min radio hørte den rystende meddelelse om mordet på John F. Kennedy, og det berørte os alle meget stærkt.
De fire dage på Tahiti var en stor fest med mange officielle parties, rundture på tropeøen, optræden af dansende tahitipiger om bord. En stor oplevelse, og de indfødte meget venlige. Herefter gjaldt det Hobart på Tasmanien, hvor vi fikde sidste forsyninger og medlemmer om bord. Hver dag var der tv-udsendelser fra skibet, og vi blev af tv-holdet inviteret rundt til forskellige fester og udflugter, særdeles festligt.
Efter Hobart gik det så ned til den franske station, som vi havde besøgt året før, hvor vi igen gik i gang med losning på den sædvanlige måde, og her holdt vi så også jul. Ind imellem brugte vi motorbåden til små udflugter, og der var givet en speciel tilladelse til at skyde nogle få sæler til hundefoder. Alle dyr er totalfredede i Antarktis.